Så har jeg haft en god uges ferie og er lige kommet hjem fra Mallorca, det var en hurtig beslutning. Meningen var jo at vi ville tage nogle dage til København, men så kom et godt tilbud som vi ikke kunne sige nej til. Så det blev 8 dage på Mallorca ved Palmanova lige sydvest for Palma. Og efter vejret at bedømme var det jo et godt valg. Omkring de 30 gr. hele tiden og blå himmel. Lige inden vi tog af sted, der fik jeg lavet dette bryllupskort. Det var til en kollega som blev gift i denne weekend. Jeg har igen brugt papir fra Riddersholm og det hedder Vintage Pink Venessa. Så har jeg igen brug lidt fjer og lidt gamle frimærker, som jeg sjovt nok har fundet en hel cigarkasse med hos mine forældre, da de flyttede her i foråret. For mange år siden var der altid frimærker med i små poser, når man købte Medova the og de er alle fra dengang. Jeg kan huske det lige så tydeligt at dem skulle jeg da bare have. At min gamle far så også har gemt dem gør det jo bare lidt sjovere, der er også roser og blonde bånd på. Blomsten har fået noget akrylmaling og en stor brads i midten. Så har jeg igen embosset et par sommerfugle på transperant og klippet dem ud. Billedet af bruden er et print fra nettet og derefter skåret ud med Spellbinders. Og så må jeg jo nok indrømme at jeg syntes det er dejligt jeg kan bruge symaskinen med det lidt tykkere tråd. Man er vel lidt magelig anlagt.
Det blev et kort indlæg, men tak hvis du gad læse med her til slut. I morgen er min sidste ferie dag i denne omgang, og der skal jeg på Formland messe i Herning. Det er en ren fornøjelse og kommer over og kigge alle de lækre ting og sager. Og også se hvad trenden bliver her til efteråret og jul. Kan i have en god uge alle sammen.