Thursday, December 27, 2007

Et uheld kommer sjælden alene....

Som om julen ikke er dyr nok i sig selv - men at der også skal opstå ekstra problemer er træls.

Juleaftensdag stopper kloakken, og min mand giver sig til at grave i vores nye indkørsel. Med stabil grus og det hele. Kører et rense bånd igennem - meeen det viser sig at være helt ude ved vejen. Kontakter kommunen og de kommer og suger (der står de er en lille skid bedre ) og vupti der er hul igennem. Men på vores matrikel, så det var lige et udkald med det hele....
Så når vi til 1. juledag og vores hund Oliver begynder og kun gå på 3 ben. Så han har været ved dyrlæge i dag og det er vist betændelse hans knæ - så piller til ham.
Så kommer vi til 2. juledag og vores bil vil ikke starte ( kun 2,5 år gammel) Så den må med Tophjælp på værksted. Og for at det så ikke skal være løgn, ved de sq ikke om de når at lave den i år. Dejligt når man har 30 km på arbejde og skal på jobbet både i morgen og den 31. dec. hvor der kommer 3-400 gæster til nytårs kur...

Tror ikke lige jeg skal spille lotto, så får jeg vist et giro kort i stedet :0)


Nå, lidt godt har jeg da lov at tænke på og det er vores dejlige ferie i Thailand for en månede siden.
Dette billede er fra starten af vores 4 dages sejltur, hvor vi sejlede rundt til små ubeboet øer og roede i kajakker og snorklede. Vi boede på en ombygget fiskerbåd - hvor der kunne være 16 gæster med. Vi var 9 og tilfældigvis var vi alle danskere og nogle fantastisk søde mennesker. Dette billede er fra starten hvor vi sejler ud igennem en flod - Simon (vores søn ) mener det er lige så godt om starten på Titanic.

Tuesday, December 18, 2007

Ho Ho Hooo

HO HO HOOOOO så er jeg begyndt at komme lidt i julehumør, nogle gaver er købt. Et par kort er skrevet. Og der er også kogt klejner. Så det hjælper - nu mangler vi bare at sneen daler stille ned, så alle haver er flottet og fine.



Så prøv lige at se en glad alf, der er i jule humør :o)





Et lille kort er det også blevet til, selv om det ikke er noget særlig i forhold til alle i super dygtige kortmager.


Kan i alle have en god tirsdag aften i kalender lysets skær.


Thursday, December 13, 2007

Hjemme igen !





Så er vi hjemme igen efter en dejlig ferie i Thailand. Det var helt sikkert en stor oplevelse, og det var lige tilpas med at vi havde opdelt det så vi var rundt og se en masse. I morgen er det så hverdag igen, det går nok med en fredag inden en weekend. Da vi kom hjem blev vi budt velkommen med kaffe og varme æbleskiver og lækre gaver og tre flotte buketter blomster. Så det har været er godt og anderledes sølvbrylllup. Nu skal der hentes julepynt ned fra loftet og der skal laves dekorationer. En underlig fornemmelse for en hobby blomsterbinder som mig at jeg først skal i gang nu. Jeg plejer jo og være i gang sidst i oktober.


Det værste er nok at jeg kun har købt en julegave, så der skal knald på fra nu af. Et par billeder af buketterne og et fra vores tur kan jeg da starte med.































Monday, November 5, 2007

OPDATERING !

Der er bare knald på for tiden, så i må meget undskylde at jeg ikke har været så flink at til at opdatere bloggen. Men nu er der ved at være lidt ro på på jobbet igen og det skulle gå fremad.
Jeg vil der gerne sige mange tak for den fine You make me smile award som jeg har fået af Lone og Charlotte (Sussie Q) Tak piger det er altid med et smil på læben at jeg ser Jeres kommentar, når jeg ellers kan tage mig sammen og opdatere bloggen.

Så har jeg også blevet tagget af Else Slipsager - Diana - Angely og Meltesen jeg skal fortælle 7 ting om mig selv som i ikke ved om mig.




  1. Jeg elsker at gøre rent.


  2. Jeg er gammel pigegarder


  3. Om 22 dage har jeg sølvbryllup


  4. Om 20 dage drager vi på rund rejse i Thailand i 17 dage, min mand og vores 2 børn.


  5. Jeg har spillet Althorn og Bayton


  6. Jeg elsker Tarteletter.


  7. Jeg elsker at læse bøger.

Så har Majer og været så sød at vise hendes første LO - og derefter har der mange af i andre som jeg er stor fan af , der har gjort det samme. Så her får i mit første LO som er lavet hos Iben i 2006 Det hele er bare klippet ud af er færdig kitsæt og sat på. Og jeg syntes det var så flot da jeg kom hjem med det. Hold da helt op der er kommet meget udstyr inden for døren siden den gang.



Så nu Odder piger nu behøves ikke at moppe mig mere med at jeg er helt uden for :-)

Sunday, September 23, 2007

Lidt nyt.





Jeg skal til at lære at fotografere med mit nye Kamera - et Canon EOS 300 D digital spejlrefleks.
Jeg er så heldig at min søde søster er en kanon god fotograf, så hun måtte eje et meget mere avanceret kamera. Så det var jo så mit held, at jeg kunne købe hendes. I dag var jeg så en tur ved fjorden og afprøve det. Men det var jo ikke den her dejlig solskins dag, som man jo nok skulle øve sig i - men en lidt diset dag. Så nok ikke den perfekte dag for en nybegynder - men skidt her kan i se et par stykker....

Sunday, August 26, 2007

Guldbryllup


Så fik jeg fumlet lidt med scanneren og fik skidtet til at virke. Det album vi er ved at lave - det er min søster og min datter Line fælles om at lave LO til. Så samles vi engang imellem og får hygget og scrappet. Jeg har liftet dette fra en reklame i Creating Keepsakes og reklamen er fra Deja Views

Ellers er der jo blevet endnu mere stille herhjemme - Først flyttede sønnemand jo i egen lejlighed i februar og nu er Line draget et år på efterskole. Så det er lige fra den ene yderlighed til den anden. Fra store sko størrelse 44 - 45 46 i entreen og grin og larm. Og så tøse grin - sang
og højmusik til bare stilhed. Og en opvaskemaskine der ikke skal køre en gang om dagen mere. Men så skal jeg dog sige at der er knald på her i weekenden.

Tuesday, August 21, 2007

Tusind tak skal i have piger !

Hvor dejligt at vende hjem fra en forlænget weekend i Skagen og så læse man har fået en "rocking girl blogger" af Diana. Tusind tak skal du have det er jeg rigtig glad for og vil straks sende den videre og det skal være til

Til Else fordi vi har nogle dejlige timer sammen om torsdagen på Odder Bibliotek og så fordi du bare er så fantaktisk produktiv og laver nogle rigtige flotte Lo.
Og til Iben fordi du satte mig godt i gang med Scrap for snart lang tid siden. Og det er jeg rigtig glad for. Du er altid opdateret og har styr på det hele.


Også en stor stor tak til dig Charlotte - jeg er beæret over at have fået en Award af dig og er en stor fan af alt hvad du laver. Du er bare et forgangs billede for hvor meget flot der kan laves.


Jeg vil straks sende den videre til
Uha jeg kunne også godt give jer alle en Award - for jeg er forbi jeres blog næsten dagligt. Og det er dejlig læsning for mig at følge med i hvad i alle sammen laver.
Selv er jeg i gang med at lave et album til mine forældre som sidste år havde guldbryllup. Og i den forbindelse havde inviteret os to piger og vores familie på forlænget weekend på Fanø. Min scanner kan jeg desværre ikke for til at virke, så i må vente med nogle LO der fra. Men i denne weekend har jeg været på forlænget tøse weekend i Skagen, og der var bare så smukt da lyngen er på sit højeste lige nu. Så der blev samlet en del med hjem til Østjylland.









Monday, July 16, 2007

Minialbum - Hun blev glad !

Så har min veninde modtaget hendes minialbum med posten - og hun blev glad for det. Og jeg måtte gerne vise de resterende sider.










Det er ikke fordi jeg har brugt så meget pynt, det er noget af det som jeg skal lære at blive bedre til. Jeg går tit totalt i stå når jeg skal til alt det sjove med pynt. Mærkelig nok for når jeg sidder og ser alle de flotte LO i andre laver. Så tænker jeg WAUV hvor er det flot. Derfor jeg må til at udfordre mig selv.
De sidste to sider i det lille album har en lidt sjov historie, dengang billederne skulle tages, og vi sad i Bruuns Galleri i Århus. Der sad der en dame som tilbød at tage billeder af os, hun troede vi var på ferie. Så hvis vi ikke havde det sjovt så fik vi det :-)


Monday, July 9, 2007

Minialbum





Jeg har længe haft et minialbum liggende til min dejlige veninde, og i morgen vil jeg sende det til hende. Det er fra en shoppetur vi havde til Århus i det tidlige forår. Det var som altid super hyggeligt og jeg tror ikke hun var klar over at jeg tog alle de foto som jeg gjorde. Mit valg af farver er fordi jeg ved hun elsker lime grøn og nok også fordi det var forår. Siderne er syet i og så har jeg lavet en lille æske til. Jeg har beklædt den og lavet lidt embossing på noget af mønsteret. Derefter sat en brads i til at lukke den med. I får et par billeder fra albummet nu, og når damen så har modtaget det med posten. så spørge jeg hende om jeg må vise de sidste billeder her.

Tuesday, July 3, 2007

En dejlig shoppe tur.

Så har vi haft en dejlig forlænget WEEKEND














med masse af hygge og god snak. Selv om jeg kun har holdt 2 fridage så syntes jeg at jeg er kommet meget ned i tempo. Weekenden gik med besøg af min dejlige scrapveninde Jette, og vi fik scrappet. Og mandag og tirsdag har vi været i Skallerup klit på familie besøg og lavet absolut ingenting. Da vi så skulle hjem i dag, så skulle jeg jo lige ind og se Fru Hansens Kælder - og sikken en overraskelse. Bare jeg havde haft noget mere tid, for fruen havde fødselsdag i dag, hvad jeg jo ikke vidste, da jeg jo havde været uden net i et par dage. Men hun havde de dejligste tilbud, Line og jeg fik da masse af
papir og også nogle dejlige Clear stamps fra Autumn leaves. I mens havde vi
sat vores far / mand i bilen med avisen. Til alt held når det nu skal være, så opdager han at vi er punkteret. Så han måtte til at skifte hjul i stedet for at læse avis. Og selv om han skulle have alt vores oppakning ud og ind igen for at få fat i reservehjulet så var han da færdig længe inden Line og jeg kom ud igen. Og vi kunne da sagtens have brugt mere tid - men man skal jo heller ikke stramme den når nu manden gider køre med for at kigge på scrap :-)

Tuesday, June 5, 2007

Thursday, May 3, 2007

Som tiden går...


Ja- som tiden dog går - jeg syntes lige det har været påske og nu har vi atter en lille ferie. Jeg har så taget en ekstra ferie dag i dag. Jeg skal nemlig en tur til Karen Marie Klip i Gråsten sammen med min søster. En rigtig tøse tur, hvor vi bare kan snakke scrap og komme til Sønderjylland og mærke på papir og hvad ved jeg. Jeg har skrevet lidt sammen med Susanne Meltesen som arbejder hos Karen Marie Klip - så jeg glæder mig meget til, om hun nu også har tid til at vise og lidt rundt.

Jeg deltog i Majers udfordring i april - og hold da jelt op hvor var der mange gode bud. Jeg vil da lige vise jer hvad mit bud var. Så må vi se om jeg får købt noget med hjem fra Gråsten i dag som jeg kan vise jer når jeg kommer hjem

Saturday, April 7, 2007

GOD PÅSKE !

God Påske til jeg alle, jeg har fundet mine gamle æg frem fra loftet og syntes at i skulle se dem. Og hvis i skulle få lyst, så er det bare en tur i skoven og samle anemoner og blade (fra anemonerne) Hjem og puste æg ud, derefter ligger man blomster og blade på æggene og derefter nogle meget billige ensfarvet servietter. Jo mere overskudsfarve der i servietterne, jo bedre. Til sidst sølvparpir omkring servitterne og så i en gryde med vand. Nu skal de så stå om koge/simre i nogle timer. Og man kan vælge at lade dem stå til dagen efter, for at farven rigtig kan sætte sig. Det bedste af det hele kommer når man så pakker de flotte kunstværker ud.






Jeg har sprayet dem med lak til sidst, for at de beholder farven lidt mørkere.



En nem og billig ide til hvis man skal i byen her i påsken ! Vikkel tov, bånd, små grene fra troldpil og fjer på de slanke vaser, dem man kan få mange steder til 10- 15 kroner. put en gerbera og lidt trolpil i hver.


Resterne af blomsterne har jeg sat i en pokal i lidt oasis, Gerberaen i nogle høje reagentglas, det resterende er bare grønt fra haven + æg med grønne servietter.

















Så nu skal der hygges / scrappes resten af påsken :-) Rigtig god påske til Jer alle.

Thursday, March 29, 2007

SCRAPVÆRELSET ER FÆRDIG !








Så er mit scrapværelse blevet færdig, vi har fået malet min gamle købmandsdisk og et bogskab.
Og jeg skulle hilse at sige, så kan man få alt sine scrap ting delt op. Så jeg næsten ikke kan finde dem igen på grund af al den plads. Bordpladen er i ege limtræ og det er dejligt at sidde lige foran vinduet og få lyset ind. Nu mangler jeg så det sidste, og det er alt det pusse nussen med at finde ud hvad der skal på væggene og i skabet. Men når det kommer, så skal jeg nok tage flere billeder.

Wednesday, March 28, 2007

Oliver


Så er mit første LO færdig i mit nye scrapværelse - i dag har jeg været ude og købe 2 nye stole, så Line og jeg kan sidde rigtig godt når der skal scrappes. Jeg skal nok tage nogle billeder af det i morgen i dagslys.

Indtil da kan jeg jo vise mit LO af Oliver, da vi sidder i vores bil på vej fra Fanø. Den hund er lidt skør, der sker altid et eller andet når han er med. Nå vi er ude og køre bil skal vi huske og låse alle vinduerne eller åbner han dem med poterne når han skal følge med i det hele.

Jeg har brugt papir fra DCWV - Paper pizazz, bånd, brads og snor. Og så Chipboards fra Orion Design dem er jeg meget glade for, det bliver ikke sidste gang jeg køber dem Gurli :-)

Saturday, March 10, 2007

GÆT HVAD JEG SKAL HAVE HER ???


Med lidt vedmod at min store dreng nu er flyttet hjemme fra, og har fået en dejlig lille lejlighed. Så blev der jo et værelse fri, hvor Line og jeg skal har SCRAP RUM.
Så nu er der malet loft og vægge - der er købt en egebordplade i limtræ. Så nu skal jeg til at male en kømandsdisk med mange skuffer og et bogskab med glaslåger. Så skal vi til at flytte ind. Jeg er sikker på det bliver vildt godt, solen skinner altid så dejligt ind i det rum, til hen på eftermiddagen.
Men hvor bliver der stille når sådan en ung mand flytter, og opvaskemaskine og vaskemaskine køre kun det halve. For ikke at tale om El-måleren. :-)
Og ja så er der jo også lige køleskabet, man kan jo knap nok finde ud af hvor lidt man skal købe. Men.. men... men.... jeg kan godt selv huske hvor fedt det var at få sit eget, det er da en fantastisk tid og tænke tilbage på. Så nu vil vi tage ud til et hold venner og få en hyggelig aften med god middag. Og det ærgre mig at jeg ikke har fået købt det sidste maling, så jeg kunne have malet møbler i morgen når det er søndag. Kan i have en forsat god weekend !

Friday, February 23, 2007

Så kom vinteren


Så kom kong vinter til Nosminde - det er utroligt så hurtig alt kan ændre sig fra næsten forår og så til kaotiske tilstande. Vi har nu været lukket inde i to dage, det er ret hyggeligt og nu har man jo fået det meste færdig inden weekenden. Så der skulle være tid til at forberede sig på lidt scrap til næste weekend, når vi skal til Ryslinge hallen til convention. Uha jeg er bare ikke så god til det der med at lave en masse klar og så tro jeg får lavet en hel masse. For det går jo også meget op i snak - hygge og at shoppe. Men en ting er sikkert - jeg glæder mig meget og krydser finger for at der ikke kommer noget som helst sne eller dårligt vejr. Lige nu sidder jeg og arbejder på at lille album med et itui til. Når det nu er færdig pyntet så skal jeg nok vise det :-)
Her er lige et stemnings billede fra vores lille havn og jeg skulle hilse og sige det var en kold tur.
Min mand stå ude i den lille blå båd for at rydde sne og det var bare koldt...

Saturday, January 27, 2007


Så er jeg ved at være på dupperne igen....




Uhh ha - det har været en hård omgang, det er vist første gang jeg ikke har været på arbejde 3 uger i træk på grund af sygdom. Men nu går det den rigtige vej, i dag har jeg været ude og nyde det dejlige klare frost vejr og solskin. Derefter fik jeg scrappet et par vinter LO færdige, det var også på tide, jeg begyndte på dem i november til en scrapsøndag ved min gode scrapveninde Jette.... Grunden til at de nok har været så længe under vejs er at jeg kunne bestemme om der skulle mere på, men jeg syntes sagtens man kan formenne kulden i det. Hvis du har nogle gode ideer så skriv dem endelig.


Til sidst - så må jeg da have været lidt savnet på mit job, prøv lige at se denne flotte buket som


kom med bud midt på ugen :-)

Saturday, January 20, 2007

ØV ØV ØV.....

Jeg trænger bare lige til lidt ynk - sinden onsdag den 10. januar har jeg ligget under dynen med lungebentændelse. Jeg vil så gerne jeg bare kunne holde til at og scrappe lidt, men nej jeg kender min plads og det må tage den tid det tar.....
Jeg syntes jeg ville fortælle det, så i ikke tror at jeg allerede har tabt interessen for min blog.