Som om julen ikke er dyr nok i sig selv - men at der også skal opstå ekstra problemer er træls.
Juleaftensdag stopper kloakken, og min mand giver sig til at grave i vores nye indkørsel. Med stabil grus og det hele. Kører et rense bånd igennem - meeen det viser sig at være helt ude ved vejen. Kontakter kommunen og de kommer og suger (der står de er en lille skid bedre ) og vupti der er hul igennem. Men på vores matrikel, så det var lige et udkald med det hele....
Så når vi til 1. juledag og vores hund Oliver begynder og kun gå på 3 ben. Så han har været ved dyrlæge i dag og det er vist betændelse hans knæ - så piller til ham.
Så kommer vi til 2. juledag og vores bil vil ikke starte ( kun 2,5 år gammel) Så den må med Tophjælp på værksted. Og for at det så ikke skal være løgn, ved de sq ikke om de når at lave den i år. Dejligt når man har 30 km på arbejde og skal på jobbet både i morgen og den 31. dec. hvor der kommer 3-400 gæster til nytårs kur...
Tror ikke lige jeg skal spille lotto, så får jeg vist et giro kort i stedet :0)
Nå, lidt godt har jeg da lov at tænke på og det er vores dejlige ferie i Thailand for en månede siden.
Dette billede er fra starten af vores 4 dages sejltur, hvor vi sejlede rundt til små ubeboet øer og roede i kajakker og snorklede. Vi boede på en ombygget fiskerbåd - hvor der kunne være 16 gæster med. Vi var 9 og tilfældigvis var vi alle danskere og nogle fantastisk søde mennesker. Dette billede er fra starten hvor vi sejler ud igennem en flod - Simon (vores søn ) mener det er lige så godt om starten på Titanic.