Det startede sådan her:
Så er der dømt ferie i de næste 11 dage og hvor jeg glæder mig. Jeg syntes virkelig jeg trænger til ren afslapning. Bare en god bog og sol og varme.
Men hvad sker der så? En åndsvag vulkan på Island bestemmer dig for at den vil sprutte og lave en masse lava og støv. Så lige nu står vi i et vadested, vi skulle have været af sted kl. 7.30 i morges. Vi vil blive ringet op af rejseselskabet imellem 10 og 11 om hvad status er. (stakkels det personale som har gang i - jeg ved ikke hvor mange informationer lige nu) Så vi venter og venter..... skal vi på job på mandag og have udsat vores ferie eller mister vi bare en dag? Ja, det skal i nok høre nærmere om.
Nå, men nu kommer så det jeg egentlig havde lavet klar. Mine fire små album som er utrolige nemme og lave. En rigtig sød ide til en lille gave.
Det hele startede da min min mor fyldte 75 år sidste forår. Og i den forbindelse havde hun bestemt at der skulle være pigekomsammen for piger i alle aldre. Hen på eftermiddagen sad vi fire kusiner og aftalte at vi skulle holde en kusine weekend, hvor vi rigtig kunne sladre og drikke lidt rødvin . Og ikke mindst " KAN DU HUSKE DEN GANG!"
Connie og jeg havde jo taget vore kameraer med. Og de to andre sagde hele tiden "hold da op hvor tager i mange billeder" Og mange gange i løbet af dagen blev der også sagt "hvad er det der scrap for noget?" Så nu kan de så have et lille minde om den rigtige hyggelige weekend som Rikke havde arrangeret for os på Langeland, hvor hun har et dejligt sommerhus. Og ikke mindst, se hvad scrap er for noget. Vi hyggede og havde det bare så skægt. Og munden stod ikke stille på os - i alt den tid hvor vi var der. Og jeg tror vi blev enige om, at de sidste 20 år. Der har det kun været kort vi har mødt hinanden til familie tam tam engang imellem. Så vi har nu skabt en ny tradition, og mødes igen i løbet at det næste år.
Der er ikke noget særlig i de album med teknikker eller noget, jeg har valgt og lave dem meget enkelt, da de ellers er lidt svære at lukke hvis de bliver for tykke.
Nå, mon SPIES Snart ringer ??? :0(