Thursday, March 29, 2007

SCRAPVÆRELSET ER FÆRDIG !








Så er mit scrapværelse blevet færdig, vi har fået malet min gamle købmandsdisk og et bogskab.
Og jeg skulle hilse at sige, så kan man få alt sine scrap ting delt op. Så jeg næsten ikke kan finde dem igen på grund af al den plads. Bordpladen er i ege limtræ og det er dejligt at sidde lige foran vinduet og få lyset ind. Nu mangler jeg så det sidste, og det er alt det pusse nussen med at finde ud hvad der skal på væggene og i skabet. Men når det kommer, så skal jeg nok tage flere billeder.

Wednesday, March 28, 2007

Oliver


Så er mit første LO færdig i mit nye scrapværelse - i dag har jeg været ude og købe 2 nye stole, så Line og jeg kan sidde rigtig godt når der skal scrappes. Jeg skal nok tage nogle billeder af det i morgen i dagslys.

Indtil da kan jeg jo vise mit LO af Oliver, da vi sidder i vores bil på vej fra Fanø. Den hund er lidt skør, der sker altid et eller andet når han er med. Nå vi er ude og køre bil skal vi huske og låse alle vinduerne eller åbner han dem med poterne når han skal følge med i det hele.

Jeg har brugt papir fra DCWV - Paper pizazz, bånd, brads og snor. Og så Chipboards fra Orion Design dem er jeg meget glade for, det bliver ikke sidste gang jeg køber dem Gurli :-)

Saturday, March 10, 2007

GÆT HVAD JEG SKAL HAVE HER ???


Med lidt vedmod at min store dreng nu er flyttet hjemme fra, og har fået en dejlig lille lejlighed. Så blev der jo et værelse fri, hvor Line og jeg skal har SCRAP RUM.
Så nu er der malet loft og vægge - der er købt en egebordplade i limtræ. Så nu skal jeg til at male en kømandsdisk med mange skuffer og et bogskab med glaslåger. Så skal vi til at flytte ind. Jeg er sikker på det bliver vildt godt, solen skinner altid så dejligt ind i det rum, til hen på eftermiddagen.
Men hvor bliver der stille når sådan en ung mand flytter, og opvaskemaskine og vaskemaskine køre kun det halve. For ikke at tale om El-måleren. :-)
Og ja så er der jo også lige køleskabet, man kan jo knap nok finde ud af hvor lidt man skal købe. Men.. men... men.... jeg kan godt selv huske hvor fedt det var at få sit eget, det er da en fantastisk tid og tænke tilbage på. Så nu vil vi tage ud til et hold venner og få en hyggelig aften med god middag. Og det ærgre mig at jeg ikke har fået købt det sidste maling, så jeg kunne have malet møbler i morgen når det er søndag. Kan i have en forsat god weekend !